42 FIRST DAYS-NAVNE ER KLAR TIL PLAKATEN

PUBLICERET TIRSDAG 19.3.2024

Program
Du finder de nyeste toner, morgendagens stjerner og dit næste store musik-crush i vores First Days-program. Nu kan du gå på opdagelse i alle de 42 nye navne, og der er noget for enhver smag! 


Om lige godt 100 dage sparker vi Roskilde Festival 2024 i gang, og i dag kan du endelig dykke ned i de 42 navne, der fyrer op under festivalens første dage.
 

Når du får musikken fra de 42 navne op til øret, vil du blandt andet kunne høre nogle af tidens mest toneangivende og rå talenter inden for rap, pop, alternativ rock, neosoul, jazz og elektroniske fester. Kender du dem ikke allerede, er det så godt som sikkert, at du meget snart vil gøre det! 

Her er alle de 42 navne til First Days-programmet: 

802 (DK) • AGGi (DK) • Allen Anjeh (DK) • Angående Mig (DK) • Astrid Engberg (DK) • The Bird (DK) • Bitoi (SE/DK) • Boko Yout (SE) Deb Foam (DK) • Elsked (DK) Fine (DK) • Fochs Koshka (NO) • Haloplus+ (DK) • Helena Gao (DK) • Ilma (DK) • Jelassi (SE) • Jeremy Troy (DK) • Katla (DK/FO) • Kingtommi (DK) • Kundo (DK) • Lover’s Skit (SE) • Mija Milovic (DK) • Mowgli (DK) • Nøx (DK) • Omsorg (DK) • Paydar (DK) • Ramón (NO) • Rebebe (DK) • Rot Away (DK) • Sandra Hussein (DK) • Shamelezz Dragshow (DK) • Sliteneliten (NO) Snuggle (DK) • Stella Explorer (SE) • Syl (DK) • Tamara (FO) • Tigeroak (DK) • Uro (DK) • USERS (DK) • Vulvatorious (DK) • Yör (DK) • Zoumer (DK)

Dyk ned i programmet med os 
Vidste du, at vores frivillige og superseje team af unge musikscouts har været med til at udpege First Days-musikken? Det betyder, at vi har vendt næsten hver en sten i det skandinaviske musiklandskab af vildt spændende ny musik – og vi kommer både bredt rundt og dybt ned. 

Slår dit hjerte for store popfester, må du for eksempel ikke misse navne som Angående Mig, Helena Gao, Uro eller Norges nye store stjerne netop nu, Ramón. Længes du efter de friske R&B-, soul- eller afropop-toner, skal du gå mod lyden af blandt andre Ilma, Rebebe, Jeremy Troy og AGGi 

Hvis du skal på floor, skal det være med Paydar, The Bird, Deb Foam og norske Fochs Koshka, mens hiphop-festerne leveres af navne som Kingtommi, Nøx, Mowgli og svenske Jelassi. Og så får Kundo sit helt eget show, efter at han sidste år spillede et imponerende minishow i 2023-versionen af First Days-programmet. 

Og så er der selvfølgelig også masser af rock, punk, metal, doom, jazz og genreflydende shows at finde. Hele eventyret venter for fødderne af dig.

Kan du heller ikke vente til sommer? Så kan du allerede nu gå på opdagelse i hele programmet i vores nye First Days-spilleliste:

I dag har vi også offentliggjort, hvem der får den ærefulde opgave at åbne årets Orange Scene – og valget er faldet på et navn, der så sent som i 2022 selv spillede i de første dage af festivalen. Læs mere her: