PAYDAR DK

Lokation
TBA
Show
Tirsdag 2. juli 2024
Mere om kunstneren
Spotify
Instagram
Globalt orienteret dansefest i en hybrid af koncert, visuals, performance og DJ-sæt 


Paydar er klar til at levere en både vild og inkluderende dansefest, når den eklektiske musikalske eventyrer udfolder sit musikalske univers på Roskilde Festival!
 

Opvokset i Danmark som barn af iranske flygtninge har Paydar skabt sig et navn som en fantastisk DJ, der trækker på et væld af musikalske og kulturelle referencer, ligesom de optræder som del af kunstnerkollektivet Final Planet, der på sidste års Roskilde Festival bød på storstilet elektroniske extravaganza.  

Ekstravagant bliver det også, når Paydar optræder i eget navn med et hybridsæt, der både vil byde på live-elementer med fokus på numre fra en kommende EP, dertilhørende videostorytelling, performancekoreografi fra Paydar selv og gæsteoptræden fra sanger Arshia.  

Paydars mesterskab ved DJ-pulten kommer dog også i spil til denne særlige Roskilde-optræden, hvor nysgerrighed og nærvær er i højsædet, og hvor Paydar med elementer af både futurisme og nostalgi trækker tråde fra både hiphop, persisk pop, afrikansk amapiano, arabisk house og brasiliansk baile funk til en helstøbt, dansabel oplevelse, som du nødig vil gå glip af.