SLITENELITEN NO

Lokation
TBA
Show
Søndag 30. juni 2024
Mere om kunstneren
Spotify
Instagram
Opløftende sange fra queer kollektiv med ekkoer af 70’ernes protestmusik 


I både lyd og kampgejst trækker de seks musikere i Sliteneliten tydelige tråde tilbage til 70’ernes protestsange, folkemusik og progressive rock. Her finder man en tro på, at musikkens fællesskab kan gøre verden til et lidt bedre sted at være, og med kollektiv kraft synger Sliteneliten deres budskab ud, så det er umuligt ikke at lade sig rive med. 
 

Med kraftig Voss-dialekt formulerer sangene utopier om nye queer fællesskaber, samtidig med at de taler imod kapitalismens destruktive færd og rovdrift på naturen. Men selvom Slitenelitens musik er rundet af protest og indignation, så formidler sangene først og fremmest en smittende glæde i de håbefulde melodier, der i folkrockens ånd understøttes af både violin, tværfløjte og charmerende vokalharmonier.  

Sliteneliten udsendte i 2021 deres debutalbum, der hurtigt gjorde dem til et fænomen på den norske undergrundsscene. Siden har de spredt deres budskab til adskillige koncerter, hvor deres positive energi på scenen har skaffet dem mange følgere. De holder fanen højt på 2023-albummet Me kan'kje sei nei te da som e bedre, og til sommer kan de endelig opleves på dansk jord, når de gæster Roskilde Festival.