THE BIRD DK

Lokation
TBA
Show
Mandag 1. juli 2024
Mere om kunstneren
Spotify
Instagram
Ekstravagant sukkerchok af hyperpop og eurodance 


Under sit musikalske alias The Bird kaster producer Yunus Rosenzweig sig hæmningsløst ud i en både ekstravagant og energisk blanding af dubstep, eurodance og hyperpop. En eksplosiv cocktail, som han selv har omtalt som eurotrash. 
 

Rosenzweig har tidligere produceret under aliasset Bizarius, og kærligheden til bizarre fortællinger og lige så bizarre shows har han taget med over i sit arbejde som The Bird, der først lod høre fra sig med singlen “Boing Boing” i 2022, og som siden har sluppet to EP’er.  

Med sine eklektiske og underholdende kreationer tapper The Bird ind i hyperpoppens kulørte sukkerchok af medrivende eufori, og det kommer ikke som nogen overraskelse, at han på sin single “Angel” har allieret sig med den danske hyperpop-dronning Debbie Sings, der selv gav et hæsblæsende show på sidste års Roskilde Festival.  

Nu er The Bird klar til at gøre hende kunsten efter. Han har ry for at levere ekstremt intense liveshows, og vi tør derfor godt at love en eurotrash-fest af dimensioner.