SNUGGLE DK

Lokation
TBA
Show
Søndag 30. juni 2024
Mere om kunstneren
Spotify
Instagram
Drømmende melodier folder sig ud mellem lo-fi charme og guitarstøj 


Snuggle er et ret nyt bekendtskab på den alternative musikscene, men de to medlemmer har allerede sat dybe aftryk. Andrea Thuesen har således markeret sig som del af rockbandet Baby in Vain, mens Vilhelm Strange var en del af den alternative popsucces Liss. 
 

I Snuggle bonder de to musikere over en fælles kærlighed til guitaren i skæve sange, der dyrker både drømmende shoegazepop, grungeinspirerede guitareksplosioner og punket DIY-æstetik. Alt sammen tilsat herligt eksperimenterende udforskninger af guitarens klangmuligheder, svævende vokalharmonier og minimalistiske trommer. Læg dertil et godt øre for smukke og sarte melodier, og du har et vindende bekendtskab. 

Snuggle udsendte i efteråret 2023 deres første EP, Calendula. En udgivelse, der med sine på én gang skramlede og melodiske sange åbner sig op for lytteren og giver appetit på meget mere. Gå ikke glip af denne chance for at være vidne til, hvad denne nye konstellation af to af den alternative musikscenes højt elskede profiler og deres fascination for god sangskrivning og fængslende guitarmelodier kan sammen.