HELENA GAO DK

Lokation
TBA
Show
Mandag 1. juli 2024
Mere om kunstneren
Spotify
Instagram
Personlig sangskrivning mellem pop og eksperimenterende lyd 


Dansk-kinesiske Helena Gao skaber musik, der tænder glød i pophjerter, men som samtidig tager publikum med ud på rejser i soniske eksperimenter.
 

Musikken har hun haft med sig hele livet, da hun lærte at spille klaver i en ganske ung alder. Efter at have opdaget kunstnere som Kate Bush, Björk og Radiohead, blev døren dog sparket ind til nye måder at tænke musik på, og da hun samtidig blev introduceret til glæden ved at skrue musik sammen i Logic, begyndte hun for alvor at definere sit eget personlige musiklandskab.   

Det kan vi andre glæde os over, for Helena Gao har som sine forbilleder en evne til at skrue sange sammen, der er opfindsomme og grænsesøgende, men som alligevel rammer bredt. Fra sin debut i 2020 med singlen “Cybergirl” har hun imponeret med en personlig stemme, der gerne taler fra en fremmedgørende outsiderposition, båret af lige dele melankoli og sarkasme.    

Hun har turneret med Tobias Rahim og udsendt to roste EP’er, senest Mirth & Matter, der udkom i starten af 2024. Hun er af danske musikmedier spået til at få sit sande gennembrud i år. Sving selv forbi hendes koncert på Roskilde Festival, og hør hvorfor.