LEJ DIT CAMPINGGEAR PÅ ROSKILDE FESTIVAL

PUBLICERET TIRSDAG 13.2.2024

Festivalen
Fyld blot tasken med alt det nødvendige, når du drager mod Roskilde Festival til sommer, og lad os klare resten for dig. Lej alt dit festivaludstyr gennem os allerede i dag.

Du behøver ikke medbringe et telt, en luftmadras, en campingstol eller en pavillon for at kunne ride på en ugelang bølge af uforglemmelige øjeblikke på Roskilde Festival.

Du kan nemlig leje det hele direkte igennem hos os, og så slipper du for at fragte tungt og besværligt festivalgear til pladsen og hjem igen.

Alt du skal gøre er:
  • Book dine produkter online
  • Hent dem, når du ankommer til festivalen
  • Brug dem i en uge
  • Aflever produkterne, når du forlader festivalen
År efter år, igen og igen

På denne måde sikrer vi også, at vores kvalitetssikrede lejeprodukter kan genbruges år efter år efter år, og vi slipper for, at vores smukke festivalplads bliver en kirkegård for efterladt discountudstyr.

Se alle lejeløsninger i shoppen.