KØB DEN OFFICIELLE RF24-TRØJE

PUBLICERET TIRSDAG 13.2.2024

Festivalen
Nu kan du male din Roskilde-blues orange! Vi lancerer nemlig et udvalg af vores officielle merch i shoppen.


Går du også med en smule Roskilde-blues og glæder dig til varmere og festligere tider? Eller er du så småt begyndt at sammensætte dine lækre outfits til RF24? Så har vi en god nyhed til dig!

Som noget helt nyt har vi nemlig valgt at udkomme med første del af vores officielle RF24-kollektion tidligt på året som et lille vidnesbyrd og et spirende håb om alle de skønne festivaltider, sommeren 2024 bringer med sig.

Se første del af den nye kollektion her.

En orangefarvet milepæl

Den første del af kollektionen byder på to forskellige T-shirts og en hoodie, så du har mulighed for at vælge den variant, der passer allerbedst til dig og din festivalgarderobe. For første gang har vi også valgt at producere de lækre T-shirts i vores helt egen signaturfarve, så du kan male byen orange helt indtil RF24 går i luften.

Uanset om du har planer om at slå dig løs i pitten, traske rundt på det grønne festivalgræs med vennerne, eller hvis du bare gerne vil komme lidt tidligt i Roskilde-stemning, så garanterer vi, at du kommer til at stå knivskarpt!

Så hvis du allerede nu sidder derhjemme og fester til den officielle Roskilde Festival-spilleliste eller bare drømmer dig mod festival, dans og fællesskab, så behøver du altså ikke vente helt til sommer med at tage hul på festivalfølelserne. Find din nye yndlingstrøje i shoppen her.