GENOPLEV ET DØGN I UNGDOMSLIVETS HAMSTERHJUL

PUBLICERET ONSDAG 11.10.2023

Engagement
Hvorfor inviterede vi en masse unge til at løbe på stedet i 24 timer? Se filmen om et ret så meningsløst løb og få svaret.


"Jeg går i panik. Jeg får et panikanfald. Og så aflyser jeg alle mine aftaler." 

Sådan beskrev én af de ungedeltagere i The Endless Race sin oplevelse af ungdomslivets og hverdagens accelererende ræs og pres.

Vi hører alt for meget om unges ensomhed, om hverdagens høje tempo, om præstationspres på uddannelsen og lavt selvværd i øjeblikket.

Derfor stillede vi et løbebånd midt på Hovedbanegården i København og inviterede en masse unge til at løbe på stedet i 24 timer.

The Endless Race var vores symbolske måde at sætte fokus på det endeløse - og desværre ofte meningsløse - ræs efter resultater, præstationskrav og mening med tilværelsen.  

Se her hvordan døgnet på løbebåndet forløb:

Donationer skal give håb

Heldigvis kan vi gøre en forskel sammen for at bekæmpe mistrivslen. 

Vi vil derfor donere op til 10 millioner kroner af festivaloverskuddet til foreninger og organisationer, som skaber håb - og som styrker fællesskaber og handlekraft blandt børn og unge i hverdagen.

Det er et overskud, som DU som deltager på festivalen har været med til at skabe.

Tusind tak til jer, som fulgte live-streamet under The Endless Race, og alle jer som tog en tørn på løbebåndet eller heppede på sidelinjen. Særlig tak til Ungdommens Røde Kors, headspace og Den Grønne Ungdomsbevægelse, som støttede op om begivenheden.