VÆR MED I DET CIRKULÆRE LABORATORIUM I 2024

PUBLICERET ONSDAG 6.12.2023

Engagement
Roskilde Festival er en legeplads for spirende talenter og nysgerrige sjæle. Også for unge iværksættere med cirkulære løsninger. Nu kan du ansøge om at blive en del af Det Cirkulære Laboratorium på Roskilde Festival 2024.

Det er på Roskilde Festival, at man finder nogle af verdens største musiknavne. Men vidste du, at man på festivalen også træder ind i landets største testlaboratorium for cirkulære idéer?

På Roskilde Festival 2024 kan 130.000 festivaldeltagere trykteste, blive inspireret af og give uvurderlig feedback til de cirkulære løsninger, koncepter og modeller, som unge iværksættere i otte festivaldage stiller til rådighed.

Det sker alt sammen i Det Cirkulære Laboratoriumhvor vi giver den næste generation af unge iværksættere større indflydelse til at skubbe på den grønne udvikling og påvirke danskernes klimaadfærd.

Og nu er tiden kommet til at sammensætte årets "festivalplakat", om man vil, af unge iværksættere. Frem til 15. januar 2024 tager vi nemlig imod ansøgninger til Det Cirkulære Laboratorium. Hvis du vil vide mere om Det Cirkulære Laboratorium, krav og vilkår, eller hvordan du ansøger, så finder du alle svarene på denne side. Men lad os bare tage de vigtigste ting her:

"En rigtig god uge!"
Vi er på udkig efter iværksættere under 30 år. Unge mennesker, som kæmper for at bidrage til den bæredygtige fremtid, de drømmer om, og som kan inspirere vores gæster ved at tilbyde et konkret alternativ til gavn for miljøet og klimaet.

Det kan være, at din løsning bidrager til, at vi genanvender frem for at smide ud, at du vil teste, om din cirkulære forretningsmodel holder, eller at du er ved at udvikle et produkt, et design en lejeløsning eller nye arbejdsmetoder, som kan bidrage til en cirkulær fremtid.

Her kan du møde en af de unge iværksættere, der var en del af Det Cirkulære Laboratorium på Roskilde Festival 2023:

Meget mere end otte festivaldage
Roskilde Festival er omdrejningspunktet for Det Cirkulære Laboratorium, men du får adgang til meget mere.

Du får også adgang til netværk bestående af DCL-partnere og øvrige iværksættere, invitationer til øvrige arrangementer, videndeling og testmuligheder samt gratis adgang til kontor-fleksplads og vejledning innovationshubben KU Lighthouse i København. Du får også en plads på vores testworkshops før, under og efter festival, hvor du bliver undervist i testdesign, validering og hvordan du kan bruge dine indsamlede data til at rejse investering eller komme ud på markedet.

Alt dette er kun en lille bid af kagen. Læs meget mere og find link til vores ansøgningsformular her: