Y-BAYANI & BABY NAA

Lokation
TBA
Show
Lørdag 6. juli 2024
Mere om kunstneren
Spotify
Instagram
Ghanesisk reggae mellem afrofuturisme og varme retro-vibes


De to fænomenale sangere Y-Bayani & Baby Naa er klar til at udbrede en smittende ny forgrening af ghanesisk musik med deres Band of Enlightenment, Reason & Love. Her blandes Ghanas rige highlife-tradition med varme reggaerytmer i et filmisk lydbillede, der i sandhed spreder både lys, kærlighed og positiv stemning.

Bandet opstod, da den legendariske producer og pladeselskabschef Max Weissenfeldt mødte Y-Bayani & Baby Naa på en af sine mange rejser til Ghana. Han blev betaget af deres vokale naturtalent og deres fornemmelse for sjælfuld reggae, og de begyndte at samarbejde. Hurtigt blev et stærkt hold af musikere samlet til at fuldføre visionen, som førte til det fremragende album Nsie Nsie (2020).

Resultatet er en både smuk, helende og groovy musik, hvor dybe baslinjer, synths, blæsere og trommernes reggaepuls skaber en sound, hvor afrofuturisme og lækker retro-vibe går op i en højere enhed. Og musikken danner den perfekte frodige grobund for Y-Bayani & Baby Naas passionerede stemmer.

Siden udgivelsen af Nsie Nsie har de udbredt det gode budskab på adskillige festivaler, og nu kommer The Band of Enlightenment, Reason & Love til Roskilde. Kig forbi og få et ordentligt skud livsglæde i kroppen.