WHILE SHE SLEEPS UK

Lokation
TBA
Show
Torsdag 4. juli 2024
Mere om kunstneren
Spotify
Instagram
Karismatisk metalcore-brag fra britiske helte


Siden While She Sleeps i 2012 udsendte debutalbummet This Is The Six og samme år blev kåret som bedste nye britiske navn af metalmagasinet Kerrang, har Sheffield-bandet indtaget pladsen som et centralt navn på den europæiske metalcore-scene.

Bandet har en solid evne til at kombinere brutale riffs, skrigende vokal og medrivende melodier, der til deres altid højenergiske koncerter virkelig kan samle publikum i et fællesskab.

Samtidig er de heller aldrig bange for at søge nye veje og udvide deres egen lyd som på deres nye album Self Hell, hvor de lufter inspiration fra hårdtslående elektroniske acts som The Prodigy og bevæger sig ind i både symfoniske ekskursioner og hvad de selv har kaldt mørk britpop.

Blandingen af musikalsk integritet, lyst til at eksperimentere og dedikation til altid at give deres fans en toppræstation, har gjort dem til et navn, som det altid er interessant at følge. Fanbasen er da også vokset ved hvert nyt album, ikke mindst takket være bandets utrættelige vilje til at turnere verden rundt og hver gang levere varen med den helt rigtige balance af karisma og vildskab. Der venter en intens oplevelse på Roskilde.