VIOLENT MAGIC ORCHESTRA JP

Lokation
TBA
Show
Torsdag 4. juli 2024
Mere om kunstneren
Spotify
Instagram

Totaloplevelse af techno, black metal og dødsrave fra japansk kultorkester

Ekstrem musik kommer i mange varianter, men der er ikke meget, der minder om det japanske kultorkester Violent Magic Orchestra, der opstod som en forgrening af det dystre kollektiv Vampillia. Bandmedlemmerne er navngivet efter klassiske norske black metal-bands som Darkthrone, Mayhem og Emperor og samarbejder med navne som Pete Swanson (Yellow Swans), Chip King (The Body) og Attila Csihar (Sunn O))), Mayhem), hvilket giver et godt fingerpeg om deres hang til det ekstreme og støjende.

Bandet er dog samtidig rundet af techno, industrial og ravekultur og er blevet beskrevet som hvis Kraftwerk spillede black metal. Men man kommer også nævnt til at tænke på gabbermusikkens smadrede beats og ekstreme tempoer, når man kværnes igennem Violent Magic Orchestras univers, hvor musikken live ledsages af et orgie af stroboskoplys, røg og visuals.

Violent Magic Orchestra har overrumplet lyttere på både legendariske technoklubber som Berghain og på store metalfestivaler og arbejder for tiden på et nyt album med den passende titel Death Rave. Og lige præcis et dødsrave venter, når de på Roskilde Festival gæster Danmark for første gang.