TRUENO AR

Lokation
TBA
Show
Lørdag 6. juli 2024
Mere om kunstneren
Spotify
Instagram

Ung rap-sensation fra Argentina indtager Roskilde med nyt album

Fra han var helt lille, har den argentinske rapper Trueno haft hiphoppen flydende i blodet. Inspirationen fra amerikanske ikoner som Tupac Shakur, Dr. Dre og Snoop Dogg spejlede sig i hans egne erfaringer fra La Boca-kvarteret i Buenos Aires og lagde fundamentet for hans særlige argentinske take på hiphoppen.

Allerede som teenager markerede han sig som en markant freestylerapper i nogle af de største spansksprogede turneringer, hvilket har været med til at bygge hans navn op i den spansktalende del af verden. Dermed var banen også kridtet op, da han som kun 18-årig slap debutalbummet Atrevido (2020), der med en blanding af old school hiphop, trap, reggaeton og elementer af argentinsk folklore gjorde ham til et kæmpe navn på den latinamerikanske rapscene. Hele ni sange fra debutalbummet endte på Spotifys Top 50 Argentina.

I 2022 fulgte albummet Bien o Mal, der har været med til at udbrede Truenos navn uden for den latinamerikanske verden. Bl.a. har han været inviteret på scenen med Gorillaz. I 2022 gav han også en forrygende Tiny Desk-session, hvor han optræder i rammerne af La Boca-kvarteret, som hans musik er så tæt knyttet til. Nu er La Bocas rapvidunder, der udsender nyt album i 2024, klar til at indtage Roskilde Festival!