THJERZA BALAJ NO/XK

Lokation
Platform
Show
Onsdag 3. juli 2024
Mere om kunstneren
Instagram
Hård techno, kvindelig dominans og slavisk folklore forenes i mørk performance


Med performanceværket 'Ruzalka' dykker den norsk-kosovoalbanske danser og koreograf Thjerza Balaj ned i slavisk folklore. Her er Rusalka en kvindelig karakter, der lokker unge mænd dybt ud i vandet, hvor hun vikler dem ind i sit hår og sænker dem ned på havets bund.

I 'Ruzalka' personificerer Thjerza Balaj den mytiske figur, men i en hybridversion, hvor både identitet, magt og lyst bliver flydende størrelser. I fløjlsblødt mørke og til lyden af hård techno udforsker hun begær og dominans og afsøger grænserne for dansen.

Om sin kunst fortæller Thjerza Balaj selv:

"Jeg interesserer mig for dans, som søger grænser og prøver at udfordre vores samtid, miljø og forståelse af, hvad dans kan være. Jeg vil skabe dans, som er befriende og følsom, men som har et direkte grænsesøgende udtryk. Jeg vil gerne undersøge og understrege problemerne omkring repræsentation og magtdynamik med dans som talerør".

Thjerza Balaj er uddannet danser og koreograf fra Den Danske Scenekunstskole og bor og arbejder i København. Hun har tidligere samarbejdet med en række forskellige koreografer og kunstnere, blandt andre Ingri Fiksdal, Jules Fischer og Esben Weile Kjær. I 2022 blev hun tildelt det prestigefyldte danceWEB-stipendium på Europas største dansefestival, ImpulsTanz i Vienna.