SEXUALIA DK

Lokation
Flokkr Container 3
Show
Tirsdag 2. juli 2024
Mere om kunstneren
Sexualia
Instagram
Giv fingeren til stigma og skam i et event om sexpositivitet og seksuel mangfoldighed  

Vær med, når den aktivistiske platform Sexualia skaber debat om den evigt foranderlige vifte af seksuelle præferencer og din mulighed for at se seksualitet på dine egne præmisser, fri for begrænsninger og kassetænkning. 

På dette års festival præsenterer Sexualia den interaktive installation 'Sex Positive Confession Booth', som er placeret ved siden af Flokkr. Her kan du anonymt nedskrive dine seksuelle fantasier, lyster eller andet, du ønsker at dele. Installationen opfordrer dig til at give slip på hæmninger og dele dine seksuelle hemmeligheder i et trygt rum. 

Installationen vil blive akkompagneret af en kort snak på engelsk, og bagefter kan du deltage i den kreative workshop 'SHAMELESS: How To Ditch Your Sexual Shame Through Creativity'. Her kan du, med udgangspunkt i nogle af de nedskrevne “bekendelser” og gennem et kunstnerisk udtryk, bidrage til forestillingen om en verden fri for seksuel skam og stigmatisering. 

Sexualia er en platform for inspiration, refleksion og fantasi, der ønsker at starte en bevægelse for seksuel mangfoldighed gennem kunst. Platformen arrangerer events og udstillinger og skaber rum for debat, diskussion og inspiration i seksualitetens store verden.