RHIANNON GIDDENS US

Lokation
TBA
Show
Torsdag 4. juli 2024
Mere om kunstneren
Spotify
Instagram
Marginaliserede stemmer bringes til live i eklektisk blanding af country, blues og jazz


Med folkemusikken som medium vækker den amerikanske sangerinde Rhiannon Giddens glemte og fortrængte stemmer til live og får dybe musikalske rødder til at klinge i nutiden.

I projekter som Carolina Chocolate Drops og Songs of Our Native Daughters har hun bidraget væsentligt til at redefinere fortællingen om amerikansk folk og country som en overvejende hvid musik ved at give plads til afroamerikanske stemmer. Siden det kritikerroste solodebutalbum Tomorrow Is My Turn, der udkom i 2015 på Nonesuch, har hun i stigende grad markeret sig som en stærk solokunstner, der fletter amerikansk country, folk og blues sammen med elementer af jazz, keltisk folkemusik og den klassiske musik, som hun også er rundet af som uddannet operasanger.

Hun har samarbejdet med så forskellige kunstnere som Kronos Quartet og Jason Isbell, været gæst på Dolly Partons podcast “America” og vundet et utal af priser. Live kan man ikke undgå at blive grebet af hendes dybe musikalitet, der favner både folket banjo og fiddle og tindrende smuk vokal.

Rhiannon Giddens er en sjælden gæst i Danmark, så det er med stor stolthed, at vi kan byde denne vedkommende stemme, der er aktuel med det fremragende album You’re The One, på Roskilde Festival!