GH

Lokation
TBA
Show
Lørdag 6. juli 2024
Mere om kunstneren
Spotify
Instagram
En åbenbaring af afrofuturistiske beats, psykedelisk new age og stemmeeksperimenter


Med det ene ben i elektronisk dansemusik og vestafrikansk pop, og det andet plantet i radikale lydeksperimenter og en meget personlig brug af stemmen, åbner den ghanesisk/franske producer og vokalist PÖ op for et vidtfavnende kunstnerisk univers og et komplekst favntag med moderne afrikansk identitet.

PÖ - alias Pauline Bedarida - længe været associeret med det afrofuturistiske kollektiv Nyege Nyege, og som DJ har hun skabt episke afro-raves på bl.a. Roskilde Festival i 2022. Men at hun som kunstner også har en mere mørk, introspektiv og eksperimenterende side, blev slået fast på det opsigtsvækkende debutalbum Cociage, der i 2023 udkom på det fremsynede Kampala-label Hakuna Kulala.

Albummet er en imponerende showcase for hendes fantastiske stemme og hendes blændende kreativitet, der i elektroniske lydlandskaber lader stemmen mutere i et væld af retninger, fra hårdkogt noise rap og industrielle beats over vestafrikansk pop og folkemusikalske passager til ambient og psykedelisk new age-musik.

Med Cociage markerer PÖ sig som en både radikal og nyskabende stemme på den afrikanske musikscene. En kunstner, der i mødet mellem vokal og elektronik skaber rum til både melankoli, fordybelse og støjpunkede konfrontationer, og som gennem et væv af referencer skaber et portræt af en kompleks personlighed. PÖs ekspressive stemme og visionære univers kan meget vel blive en af Roskilde Festivals helt store åbenbaringer.