OMAH LAY NG

Lokation
TBA
Show
Torsdag 4. juli 2024
Mere om kunstneren
Spotify
Instagram

Nigeriansk stjerne rammer Roskilde med sit groovy afropop-univers

Den nigerianske producer, sanger og sangskriver Omah Lay har hurtigt markeret sig som et varmt navn på den vestafrikanske afropop-scene. Siden hans selvproducerede single "Bad Influence" gik viralt i 2020 og blev det mest streamede nummer i Nigeria samme år, er det kun gået fremad for den unge musiker, der i 2022 udsendte det selvsikre debutalbum Boy Alone.

Omah Lay startede sin karriere som rapper på den lokale hiphop-scene. Arven fra hiphoppen spiller da også ind i hans udtryk som solokunstner, hvor det blandes med fængende popmelodier, afrobeats og R&B-indflydselser til et vedkommende og vitalt udtryk, der skifter fra det tilbagelænet groovy til det dansable.

Omah Lay har også fået godt fat i det internationale publikum og er bl.a. blevet fremhævet af Apple og BBC som et af de mest spændende nye afropop-navne at holde øje med. Han har samarbejdet med bl.a. Justin Bieber og fyldt store koncertscener rundt omkring i verden med sin smittende fusion af vestafrikanske traditioner og moderne pop. Et nyt album er på vej i 2024, hvor det endelig også bliver Roskilde Festivals tur til at danse til den nigerianske stjernes gode vibes.