NIA ARCHIVES UK

Lokation
TBA
Show
Onsdag 3. juli 2024
Mere om kunstneren
Spotify
Instagram
Ung producerstjerne sender dig i dansehimlen med personligt take på jungle


90’ernes britiske rave- og clubkultur oplever i disse år lidt af en renæssance i hænderne på en ny generation af producere. Nia Archives har hurtigt markeret sig som en af de mest interessante med et selvsikkert og personligt greb om jungle og drum’n’bass.

Selvom Nia Archives især associeres med jungle-genrens renæssance, så reflekterer hendes musik et væld af inspirationer fra neo-soul til bollywood-soundtracks. At hun har delvis jamaicansk baggrund og voksede op med en stedfar, der havde sit eget dancehall-radioshow og hjalp hende i gang med at producere egen musik, kommer også til udtryk med elementer af reggae og dancehall.

Resultatet er en uimodståelig dansefest, der krydsklipper mellem forskellige genrer, men altid bærer en umiskendelig signatur og en sans for komposition. Og siden hendes første single fra 2021 er det gået hurtigt med rosende anmeldelser og en regn af priser, bl.a. en DJ Mag Award som “breakthrough producer” og en NME Award som “best producer” i 2022.

I 2023 udsendte hun den roste Sunrise Bang Ur Head Against tha Wall EP, som viser, at hun er en producer og sangskriver i rivende udvikling, der bliver spændende at følge. Du får en god chance for dette, når Nia Archives åbner sin verden af virtuose jungle-rytmer, bastung dancehall og øm soulvokal på Roskilde Festival.