JEAN MARC ROUTHIER DK/CA

Lokation
Festivalpladsen
Show
Onsdag 3. juli 2024

Lørdag 6. juli 2024


Mere om kunstneren
Website
Stålwireinstallation, inspireret af tibetanske bedeflag, undersøger øjeblikkets og festivalens flygtighed 


Den dansk-canadiske kunstner Jean Marc Routhiers kunstinstallation indfanger karnevalets æstetik og vækker minder om fortidens festivaler til live.
Samtidig stiller kunstneren legende og kritisk spørgsmålstegn ved, om en festival kan fungere som en kollektiv utopi, eller om den mere er et sted for individuel fest og ekskapisme. 

Jean Marc Routhiers installation, som er lavet specifikt til Roskilde Festival, består af stålwirer, der strækker sig mellem to høje punkter på festivalpladsen. Disse stålwirer bærer farverige "flag", inspireret af tibetanske bedeflag, sammensat af slik-pengesedler og kontrastfulde objekter, der skaber en dialog mellem det spirituelle og det materielle. 

Ved nærmere eftersyn vil du opdage, at flagene, som er malet med epoxy, er stivnede i deres bevægelse. På den måde inviterer installationen dig til at opleve bevægelse i stivnede former og reflektere over øjeblikkets og festivalens flygtighed. 

Jean Marc Routhier er uddannet fra Det Kongelige Danske Kunstakademi, hvoraf tre år af uddannelsen fandt sted på Universität der Künste, Berlin. Gennem sine kunstværker undersøger han konstruktionen af det subjektive og eksistensen af en objektiv sandhed. Han bor og arbejder i København. 

Jean Marc Routhiers kunstværk præsenteres i samarbejde med Art Hub Copenhagen som en del af Residency To Go 2024.