ESTEE NACK US

Lokation
TBA
Show
Onsdag 3. juli 2024
Mere om kunstneren
Spotify
Instagram
Rapper med tråde til Griselda-kollektivet forener rå boom bap med spirituel jazz


Der er som regel god grund til at spidse ører, når hiphop-kollektivet Griselda Records giver lyd fra sig. Det produktive kollektiv har igennem de seneste år præsenteret os for en lang række essentielle kunstnere, der forener autentisk hiphop-nerve med boblende kreativitet.

Massachusetts-rapperen Estee Nack er et af de nyeste skud på stammen. Han udspringer selv af det vigtige New England-kollektiv Tragic Allies, som lig Griselda bygger videre på den hårde boom bap-stil, som bl.a. Wu-Tang Clan var pionerer for.

Efter at en af Griselda-grundlæggerne, Westside Gunn, nærmest er blevet personlig ambassadør for Estee Nack, har hans musik vundet mange dedikerede fans. Gunn medvirker selvfølgelig også på Estee Nacks mixtape Nacksaw Jim Duggan, der udkom i 2023 på Griselda. Et stærkt vidnesbyrd om Estee Nacks personlige stil, der forener old school boom bap og rå lyrik med inspirationer fra spritiuelle jazz-navne som John Coltrane og en nærmest psykedelisk tone. 

Siden Griselda-albummet har den produktive rapper allerede smidt adskillige udgivelser med nærmest svimlende hastighed. Vi ser frem til at opleve hans kolossale kreative energi og jazzede take på boom bap-rappen på Roskilde til sommer.