CRISTALE UK

Lokation
TBA
Show
Fredag 5. juli 2024
Mere om kunstneren
Spotify
Instagram
Poetisk drive og personlige fortællinger fra drill-scenens rising star 


Den unge Brixton-rapper Cristale har i den grad ordet i sin magt, og hendes drill-inspirerede numre flyder nærmest over med poetisk overskud i et rasende tempo. 
 

Den nu 23-årige rising star fandt allerede i skoletiden et hjem i ordene. Hun skrev poesi, men kastede sig også ud i rap-battles og poetry slams blandt andre unge, som hun rutinemæssigt vandt. 

Da hun i 2019 blev introduceret til Englands drill-scene, begyndte hun at uploade freestyles på egne SoMe-platforme, og her fik flere i miljøet hurtigt ørerne op for hendes åbenlyse talenter som lyriker og rapper. For Cristale er sproglig ekvilibrisme dog ikke et mål i sig selv. Hun ønsker også at skabe nærgående tekster, hvilket kun tydeligt demonstrerede på sin imponerende EP What It’s Like to Be Young (2022). Her tager hun udgangspunkt i personlige fortællinger fra sin opvækst i det sydlige London, samtidig med at hun lægger afstand til de mere machoprægede koder i drill-rappen.  

Cristale har i dén grad fundet sin egen stemme som rapper med en stærkt personlig og poetisk blanding af hiphop, grime og drill, og nu kan du glæde dig til at opleve hendes sublime mikrofon-skills på Roskilde.