CASSIE AUGUSTA JØRGENSEN DK

Lokation
Platform
Show
Torsdag 4. juli 2024
Lokation
Platform
Show
Lørdag 6. juli 2024
Mere om kunstneren
Instagram
Dramatisk og fængslende performance spidder populærkulturens stereotype fremstilling af kvinder


Cassie Augusta Jørgensen er en dansk billedkunstner, danser og koreograf, som de seneste år har gjort sig bemærket med sine intense og hæsblæsende performative værker, der piller populærkulturens stereotype repræsentation af kvinder fra hinanden.

Med inspiration fra både porno, et kristent moralkodeks, dagbogsuddrag, teater og film har hun perfektioneret sit helt eget showgirl-ship, hvor alvor og humor smelter sammen i abstrakte og obskure live-optrædener, mens tempo og rytme gradvist opbygges og accelererer.  

I 2022 dimitterede Cassie Augusta fra Det Kongelige Danske Kunstakademi med afgangsværket ‘The Danish Girl Dick’ - en genfortolkning af historien om den danske transkønnede landskabsmaler Lilli Elbe. Og i 2023 havde hun sin første soloudstilling, ‘Slit Your Click’, i den københavnske kunsthal Overgaden. Cassie Augusta Jørgensen er også uddannet i moderne dans fra Alvin Ailey School of Dance i New York. I dag bor og arbejder hun i Berlin.