BLANCO TETA AR

Lokation
TBA
Show
Fredag 5. juli 2024
Mere om kunstneren
Spotify
Instagram
Avantgardistisk punk og transfeminisme fra støjende argentisk kvartet


Argentinske Blanco Teta er kendt for at skabe shows, der suger publikum ind i en intens malstrøm af energi og uforudsigelighed. Al punkens energi kombineres med en evig appetit på soniske eksperimenter og en forkærlighed for alt der støjer i lydbilleder, hvor støjrock, jazz og avantgarde kolliderer.

Bandet udspringer af Buenos Aires’ eksperimenterende kunstmiljø, hvor de er en del af et større kollektiv af kunstnere og aktivister, der kredser om queer og transfeministiske temaer. Som band begyndte Blanco Teta at gøre sig bemærket i Buenos Aires’ undergrund i 2017, og i de seneste par år har bandet også opnået international bevågenhed med deres opfindsomme udgivelser og ikke mindst deres vanvittige liveshows, der har bragt dem til adskillige internationale festivaler.

I 2022 fik man en forsmag på deres live-energi til en fremragende KEXP-session, og året efter udsendte de albummet Rompe Paga, der viser bandet i støjende topform og skaber høje forventninger, når de transfeministiske avant-punkere gæster Roskilde Festival for første gang.