ALTERNATIVE FASHION WEEK CPH, TRASHGIRLS 8000, MC DOMMEDAG & KLIMAHYSTADEN DK

Lokation
Flokkr
Show
Mandag 1. juli 2024
Lokation
Flokkr Container 1
Show
Mandag 1. juli 2024
Sig farvel til fast fashion og overforbrug, når unge modeaktivister indtager Flokkr


Modeindustrien er en af de store syndere i klimaregnskabet. Massiv overproduktion og alt for billigt tøj lægger et enormt pres på klimaet og dem, der arbejder i branchen. 
 

Derfor inviterer Flokkr til AntiFastFashionShow, klimarap, talk og workshop. Her får du muligheden for at reflektere over dit eget tøjforbrug og lære, hvordan du kan finde ny værdi i det tøj, du allerede har derhjemme.  

TrashGirls 8000 og Alternative Fashion Week hjælper dig med at udforske din personlige æstetik og generobre kontrollen over dit tøjforbrug gennem upcycling-workshoppen i Flokkrs containere. Med stencils, tekstilrester og maling kan du gøre noget konkret i forhold til den eskalerende klima- og miljøkrise. 

Efter workshoppen præsenteres tøjet i et AntiFastFashionShow på Flokkr, hostet af TrashGirls 8000 og Alternative Fashion Week CPH, hvor rapduoen MC Dommedag & Klimahystaden slår hårdt ned på forbrugerisme og modeindustrien. 

Inden showet vil holdet bag AntiFastFashionShow fortælle om deres aktivistiske arbejde med at yde modstand mod modeindustrien og forbrugersamfundet. 

Bag MC Dommedag & Klimahystaden finder man Johan Michelsen Kjeldahl og Esther Michelsen Kjeldahl. Deres lyd er catchy og humoristisk, og numrene handler blandt andet om modeindustriens bidrag til klimakrisen og global uretfærdighed. 

Alternative Fashion Week Copenhagen er en platform for unge designere, cirkulære tænkere og passionerede eventskabere. Tre år i træk har de afholdt den bæredygtige modefestival Alternative Fashion Week Copenhagen (AFW CPH). 

TrashGirls 8000 er et aarhusiansk fællesskab, der deler genbrugstøj, arrangerer kulturelle loppemarkeder og upcycling værksteder samt driver projektet 'TrashGirls Sustainable Stitches', som arbejder for at fremme en sundere tilgang til tøjforbrug.