LIL NAS X, ROSALÍA OG MANGE FLERE GÆSTER ROSKILDE FESTIVAL 2023

PUBLICERET TIRSDAG 31.1.2023

Gør dig klar til at blive blæst omkuld af nogle af tidens største stjerner, når de til sommer indtager Roskilde Festival! Årets plakat udvides i dag med 38 nye navne, blandt andre den globale popstjerne Rosalía, hiphop-fænomenet Lil Nas X, drill-stjerneskuddet Central Cee og den amerikanske rapper J.I.D!

Albumaktuelle Fever Ray, afrorave-bannerføreren Rema, det nye rapvidunder GloRilla, ørkenrocklegenderne Tinariwen, den maskeklædte masseforfører D1MA og grindcore-supergruppen Lock Up er også at finde blandt de nye navne.

De mange nye navne slutter sig til et program, der i forvejen tæller blandt andre Blur, Burna Boy, Christine and the Queens, Tobias Rahim og Queens of the Stone Age!

Husk at sikre dig en billet til Roskilde Festival lige her.

Læs, hvordan du kan blive frivillig på Roskilde Festival.

 

Rosalía gav en magtdemonstration, der sprængte karakterskalaer og sprogbarrierer, da hun gæstede Roskilde Festival i 2019. Nu er hun tilbage, større end nogensinde!

Global popstjerne med kurs mod nye triumfer
Øverst på plakaten finder vi to musikere, der i en ung alder og på hver deres måde har revolutioneret popindustriens heltebilleder. Spanske Rosalía er i løbet af få år blevet en global popstjerne, der nedbryder kulturelle og musikalske barrierer, og da hun i 2019 gæstede et proppet Avalon på Roskilde Festival, var det med en kraftpræstation uden sidestykke. Med sidste års anmelderroste ”MOTOMAMI” varmes der op til en ny triumf denne sommer, når hun giver koncert på Arena.

Lil Nas X' koncert på Roskilde Festival er hans første nogensinde på dansk grund.

Historieskrivende hiphop-ikon
Tværs over Atlanten finder man hiphop-fænomenet og queer-ikonet Lil Nas X, der til sommer giver sin første koncert på dansk grund. Den 23-årige stjerne begav sig i efteråret ud på karrierens første turné, der allerede har høstet et væld af begejstrede anmeldelser. Der er med andre ord lagt op til et regnbuefarvet festfyrværkeri på Orange Scene!

Da amerikaneren i 2018 toppede Billboard Hot 100 i 19 uger med gennembruddet ”Old Town Road” – en rekord han stadig holder – blev han samtidig den første indehaver af den amerikanske hitlistes førsteplads til at springe ud som homoseksuel.

Den anerkendte amerikanske koreograf og danser Marikiscrycrycry blev i 2022 fremhævet på Forbes’ liste ’30 Under 30’ for at bidrage til udviklingen af dans i Europa. Til sommer kan man opleve deres helt nye kunstværk, "DARK, HAPPY, TO THE CORE', som er lavet specifikt til Roskilde Festival.

Kunst fokuseret på drømme og håb
Samtidig løfter vi sløret for de første fire navne til vores kunst- og aktivismeprogram i form af Marikiscrycrycry, Lise Haller Baggesen, Kinga Bartis og Daria Blum. Til trods for deres forskellige indgange og udtryk engagerer de sig alle i at danne stærke og mangfoldige fællesskaber og bidrage med nye perspektiver på fremtidens udfordringer.

Læs mere om, hvordan kunstnerne sætter deres helt unikke præg på Roskilde Festival, lige her.

I dag føjes følgende 34 navne til Roskilde Festivals musikplakat:
Lil Nas X (US)
Rosalía (SPA)
Central Cee (UK)
Fever Ray (SE)
J.I.D (US)
Lock Up (UK)
Rema (NIG)
Tinariwen (ML)
Armand Hammer (US)
Billy Woods (US)
Body Type (AU)
Brimheim (DK)
Candy (US)
Clara (DK)
Deaf Club (US)
Destroy Boys (US)
D1MA (DK)
DOMi & JD BECK (FR/US)
Florist (US)
Gabber Modus Operandi (ID)
Girls In Airports (DK)
GloRilla (US)
Grace Ives (US)
Jockstrap (UK)
Lady Neptune (UK)
Lucrecia Dalt (CO)
Mor (SE)
Nova Twins (UK)
Perturbator (FR)
The Po’ Ramblin’ Boys (US)
Siamese (DK)
TootArd (INT)
Wu-Lu (UK)
Yaya Bey (US)

Find præsentationer og yderligere information lige her.

Lyt til den officielle Roskilde Festival 2023-spilleliste på Spotify.