DRIK LØS UDEN TØMMERMÆND

PUBLICERET FREDAG 30.6.2023

Det ér muligt at tage på festival uden at drikke sig i hegnet, og i år finder du flere alkoholfri drinks på festivalen end nogensinde før. 

Af Ina Jacobsen, frivillig i Roskilde Festivals mediehus

Bare fordi du ikke drikker alkohol eller har brug for en pause fra den evige ølbong, behøver du ikke nøjes med at drikke sodavand på festivalpladsen. Her er nemlig der rig mulighed for at forsyne dig med lækre drinks uden procenter rundt omkring i festivalens barer. 

“Vi vil gerne bidrage til en bedre festkultur og har sat gang i forskellige initiativer, der skaber mere rum til dem, der vil nyde festivalen på en anden måde end at drikke sig ned,” fortæller Asger Risager Nørgaard, der er barchef i B’artist og helårsfrivillig i Team Barer.  

 

Asger Risager Nørgaard, barchef i B’artist og helårsfrivillig i Team Barer

“Vi har en målsætning om, at festivalens barer skal have minimum én mocktail (en alkoholfri cocktail, red.) på menuen,” fortæller Asger. 

På festivalen har barerne oplevet en øget efterspørgsel på de alkoholfri alternativer allerede sidste år, så i år har flere af barerne udvidet deres tømmermændsfri sortiment. 

Her får du Asgers anbefalinger til alkoholfri drinks rundt omkring på festivalpladsen. 

3. Grandstand Drinks[1]
Virgin Mango Madness består af mango miso, lime juice, vanilie og tonic og kan købes i Grandstand over for Orange Scene. Virgin Pink Dream er lavet på rabarber, pink peber, citronjuice og tonic. Den finder du ligeledes hos Grandstand.
4. Maloma Piri[1]
Maloma er en variation over Paloma-drinken, lavet på grapejuice, lime og citron. Den får du hos Piripi vest for Orange.
5. Maiquri Piri[1]
Hos Piripi kan du også få en maiquiri, et spin off på daiquiri, blot med æblejuice i stedet for rom – spicet op med timian, lime og citron.
6. Virgin Willow Timbar[1]
Virgin Willow med lime og timian kan du nyde hos TimBar tæt på Avalon.
7. Virigin Walnut Timbar[1]
Virgin Walnut, Indeholder, trods navnet, ikke valnødder, men basilikum og sort peber. Den findes også hos TimBar.
8. Tove Loma Bartist[1]
Tove Loma er en frisk sag med grapefrugt, lemon, mynte og hibiscus. Den finder du hos B’artist, der ligger lige ved siden af Orange.
9. The Barn Placebo[1]
Hos The Bar’n finder du en Placebo (med eller uden effekt), der indeholder mango miso, lemon og lime.
10. Virgin Lua[1]
Virgin Luã ligner til forveksling en white russian og indeholder en hjemmelavet (likørfri) kahlua og mælk. Den finder du hos Exbar tæt på Food Court.
11. Alkofri Øl[1]
Alkoholfri øl kan du selvfølgelig også få fingrene i i langt de fleste af barerne. I år kan du vælge mellem radleren Tuborg Nul med citrus og den nye alkoholfri Classic.

Udover at spare på tømmermændene kan du selvfølgelig også spare penge på de alkoholfri drikke. En mocktail koster 45 kr, og en kande koster 200 kr.