BLAND DIG PÅ GRASP!

PUBLICERET ONSDAG 14.9.2022

Hvordan skaber vi politisk aktivisme i en digital tidsalder

Hvordan kan vi alle sammen få pengene til at arbejde for klimaet

Hvordan skaber vi ligestilling og repræsentation i kulturlivet

Hvad koster en gulerod

Det er blot nogle af spørgsmålene, vi stiller på GRASP 2022, som finder sted i den kreative bydel Musicon i Roskilde 6.-7. oktober.

En platform for nye idéer 
GRASP 2022 er en slags konference med fællesskab, refleksion og højt til loftet.  

Vi kalder det også en platform for nye idéer. 

Vi samler forskere, tænkere, virksomheder, NGO'er og kunstnere for at forandre verden i en mere bæredygtig retning. 

Som deltager får du til gengæld masser af nye viden om at skabe social forandring og skubbe på grøn omstilling. 

Du får nyt netværk og konkrete værktøjer til din hverdag, dit arbejde eller dine studier. 

Programmet for torsdag handler om social innovation, globalt engagement og bæredygtig handlekraft, og fredag handler om forandringer i kunst og mad.

Særpris for studerende 
Er du studerende, koster dagsbilletten blot 200 kroner (eksklusiv gebyr). 

GRASP har sin egen hjemmeside, hvor du nu kan gå på opdagelse i det fulde program, som rummer ikke færre end 50 forskellige workshops, paneler, taler, koncerter og andre oplevelser. 

Se programmet 

Vi arrangerer GRASP i samarbejde med Roskilde Universitet, Roskilde Kommune, Roskilde Festival Højskole og Ragnarock.