PARADOKSET OM PROFESSIONELLE FRIVILLIGE: KAN HYGGE OG HÅRDT ARBEJDE GÅ HÅND I HÅND?

Hvis frivillige primært er med for billetten og for fællesskabet, kan man så forvente den benhårde professionalisme, som festivalen kræver? Det er én af de paradoksale spørgsmål, du kan møde i RF. Heldigvis er bevidstheden om paradokserne første skridt mod håndteringen af dem.   

 

Hvis en ny frivillig på Roskilde Festival forventer et smukt, hyggeligt og meningsfyldt fællesskab, men i stedet oplever tårnhøje krav til effektivitet og benhårdt arbejde, vil den frivillige højst sandsynligt føle sig svigtet. For Roskilde har jo sagt, at de frivillige er hjertet, og at vi er her for hinanden, har de ikke?

Omvendt kan det fylde mere for en frivilligleder, at hendes hold lever op til det ansvar, det har fået tildelt. Sikkerheden, hygiejnen osv. er simpelthen nødt til at stå helt skarpt, er det ikke? Og bliver de frivilliges oplevelse egentlig ikke også bedre af, at der er fast rammer og deadlines som i et hvert andet professionelt miljø?

Det er ikke utænkeligt, at man som frivillig konfronteres med situationer eller spørgsmål som disse. Ovenstående illustrerer paradokset om professionalisme og frivillighed, som er ét af de paradokser Jonas Hedegaard har identificeret i sin Erhvervs-PhD om frivilligledelse med udgangspunkt i Roskilde Festival.

Paradokserne kan føles umulige at overkomme, forklarer han og uddyber: "Det kan føre til, at man udviser undgåelsesadfærd og en slags angst overfor dem. Man kan f.eks. få lyst til at ignorere eller fornægte problemet, til at undgå det rent fysisk eller undgå at tænke på det. Det kan også være, at man bare håndterer hele paradokset stedmoderligt og ikke tager det alvorligt, fordi man ikke ved, hvad man skal gøre."

 

Essentielle men modstridende grundpiller

RF er en festival i verdensklasse med tårnhøje krav til oplevelse, økonomi, trivsel og sikkerhed. Det kræver en høj grad af kompetence, professionalisme og vilje af menneskerne bag. Derfor er det også endnu mere imponerende, at festivalen afvikles af en frivillig, mangfoldig gruppe mennesker. Mennesker, som til daglig arbejder som kokke, er medicinstuderende eller noget helt tredje, står for festivalens it-system, for at sikkerheden er i top, eller for at festivalen leverer et bestemt overskud.

"Men der kan opstå nogle spændinger og paradokser dér, fordi de mål der ligger til grund for frivilligheden ofte er anderledes end dem, der ligger til grund for det professionelle. Altså der er simpelthen et modsætningsforhold til stede" siger Jonas Hedegaard.

Jonas Hedegaard forklarer, at de professionelle mål ofte er af en økonomisk eller målbar værdi, hvorimod de mål, som ligger til grund for frivilligheden, ofte baserer sig mere på trivsel. Man er frivillig for at få en god oplevelse og for at være en del af noget større – ikke for at Team Barer f.eks. kan omsætte for et bestemt beløb. Og selvom trivsel selvfølgelig også er en del af professionalismen og vice versa, så står pointen dog stadig; Frivilligheden og professionalisten er to grundpiller, som begge er helt essentielle for dét Roskilde Festival, vi holder så meget af. Men de modarbejder til en vis grad hinanden. Og dér kan det være udfordrende at finde sit ståsted som frivillig.

 

Når du er bevidst om dem, kan du handle på dem 

"Første skridt" siger Jonas Hedegaard "er at være bevidste om paradokserne, så man bedre kan bemærke og acceptere, når de er i spil. Så bliver man måske heller ikke så overrasket og overvældet af deres kompleksitet, og der er større sandsynlighed for, at man kan være mere konstruktiv og kreativ i sin måde at håndtere dem på".

Han understreger dog, at det blot er første skridt, og at der findes adskillige tilgange til, hvordan man bedst håndterer paradokserne, når man først har gjort sig bevidst om dem.

Mandag den 7. marts bidrager Jonas Hedegaard til årets anden Festivalaften med en snak om disse tilgange og om hvilke paradokser, vi ellers kan møde. Og måske vi i fællesskab kan finde et par konkrete værktøjer til næste gang, vi finder os selv i et paradoks.

For som han selv siger "Når det lykkes os at håndtere paradokserne, føles de stærke og bekræftende. Vi tænker; wow hvor er vi seje! Tænk, at vi sammen kan tage æren for verdens bedste festival. Det er jo for sindssygt!"

Læs om forårets festivalaftener


Af Sophia Magdalena Smith, frivillig i Roskilde Festivals mediehus