Special Camping er et tilkøb, der skal gøre din festivaloplevelse mere behagelig. Du skal stadig have en billet til Roskilde Festival for at komme ind på festivalen.

Køb dit Special Camping-produkt i shoppen, eller bliv klogere på alle mulighederne i 2024 nedenunder:

Sammen gør vi Roskilde grønnere!
Når vi bor sammen på Roskilde Festival, skal vi sammen holde vores fællesskab fantastisk. Det betyder også, at vi skal belaste vores fine festivalplads mindst muligt. Vi vil gøre op med engangsforbrug og brug-og-smid-væk-kultur. Jordens grønne fremtid er nemlig vores fælles ansvar og opgave.   

Når du aktivt reducerer, sorterer og genbruger før, under og efter Roskilde Festival, gør du en kæmpe forskel. 

  • Reducér betyder, at du medbringer så lidt som muligt hjemmefra. 
  • Sortér betyder, at du er med til at holde festivalen ren ved at sortere dit affald.  
  • Genbrug betyder, at du tager dine ting med hjem og bruger dem igen.